Generelle turneringsbetingelser for Stensballegaard Golfklub
Alle turneringer afvikles efter de af Royal and Ancient Golf Club of St. Andrew's fastsatte regler samt de til enhver tid gældende lokale regler.
Medmindre andet er anført i betingelserne til de enkelte turneringer, gælder nedenstående "Generelle Turneringsbetingelser" altid i Stensballegaard Golfklub.
1. Information om klubturneringer og turneringsbetingelser fremgår af klubbens hjemmeside . Turneringstilmelding er åben ca. 14 dage før turneringsdatoen
2. Tilmeldingsfristen udløber normalt 5 dage før turneringsdatoen
3. Tilmelding foregår altid via Golfbox på internettet. Ved overtegning oprettes venteliste
4. Startlisten kan findes på Golfbox senest 3 dage før turneringen. Specielle startønsker efterkommes ikke
5. Turneringslederen er bemyndiget til at træffe afgørelser i turneringsudvalgets navn.
Turneringslederen optræder som dommer under turneringen og træffer afgørelser af regelspørgsmål der måtte opstå under turneringen.
Evt. protester kan indgives til DGUs turnerings- og regelkomite
6. Efteranmeldelser accepteres ikke i hulspilsmatcher, ved mesterskaber og turneringer om vandrepokaler I andre turneringer afgør turneringsledelsen, om efteranmeldte kan indplaceres på startlisten i tilfælde af god plads eller afbud
7. Tilmelding til en turnering er bindende når Golfbox bookingen lukkes, 5 dage før turneringen Indtil bookingen lukkes kan tilmeldingen slettes
8. At tilmelding er bindende betyder at evt. turneringsfee skal betales uanset om den tilmeldte spiller deltager eller ej. Uanset årsag til den manglende deltagelse.
Spillere der er i restance med klubkontingent eller turneringsfee har ikke adgang til klubturneringer før restancen er betalt
9. Ved afbud efter lukning af booking kan spilleren pådrage sig 1. spilledags karantæne
10. Scorekort skal være afhentet senest 15 min. før starttidspunkt angivet på startlisten. Ved Gunstart dog 30 min før.
For sen afhentning af scorekort kan medføre diskvalifikation i turneringen. Dette er alene turneringsledelsens afgørelse.
11. Ved afhentning af scorekort skal turneringsfee, betales med lige penge til den der udleverer scorekort.
Scorekort udleveres ikke uden at der er betalt turneringsfee. Ikke betalt turneringsfee vil betyde at man ikke kan deltage i turneringen.
Gæstespillere i åbne turneringer, skal foruden fuld turneringsfee betale 1/2 greenfee.
12. Mødetid på tee-stedet senest 5 min. før start. Ved for sen fremmøde inden for 5 min. efter starttiden idømmes 2 straffeslag eller tab af første hul i hulspil. Senere ankomst medfører diskvalifikation i matchen (i henhold til regel 6-3).
I tilfælde af force majeure KAN der dispenseres.
13. Turneringsfee refunderes ikke ved en evt. diskvalifikation.
14. Teesteder: Turneringer afvikles fra Rød/Gul Teested.
15. Mobiltelefoner, minicomputere og lignende skal være slukkede på banen
16. I alle turneringer på denne bane, må en spiller skaffe sig oplysning om afstand ved at bruge et instrument, der alene måler afstand. Hvis en spiller, under en fastsat runde, bruger en afstandsmåler, der er beregnet til at angive eller måle andre forhold, der kan påvirke hans spil (f.eks. hældning, vindhastighed, temperatur m.v.), er dette i strid med Regel 14-3, og spilleren bliver diskvalificeret, uanset at han i virkeligheden ikke har anvendt nogle af disse
17. Forsinkelse af spillet:
Utilbørlig forsinkelse af spillet i henhold det af turneringsledelsen fastsatte tidsskema vil efter advarsel og manglende afhjælpning på efterfølgende 2 huller medføre 1 straffeslag. (jf. regel 6-7), gentagen forseelse 2 straffeslag, herefter diskvalifikation. For hulspil gælder regel 6-7 uden ændringer.
18. Turneringsansvarlig for klubturneringer i Stensballegaard Golfklub er formanden for turneringsudvalget. Pt. Niels Arne Knudsen (Mob.: 4110 3480)
19. I tilfælde af lige resultater afgøres placering således:
a. Slagspil/Stableford: Laveste hcp. og derefter lodtrækning
b. Hulspil: Sudden death play off hul 1 og fremover (evt. med fuld hcp.)
c. Bedste bruttoscore kan ikke også vinde nettopræmie (højeste placering brutto/netto afgør præmie) Placering bibeholdes og klubben beholder præmie.
20. Personlig tilstedeværelse under præmieoverrækkelsen er en forudsætning for modtagelse af præmier.
I modsat fald bibeholdes placering og præmien overgår til klubben.
Udskriv turneringsbetingelser fra PDF.