Deutsch English
Doral Golf and Country Club, Florida, USA
Doral Golf and Country Club, Florida, USA

Banearkitekt

Stensballegaard golfbane bliver designet af det særdeles anerkendte amerikanske arkitektfirma ’von Hagge, Smelek and Baril’, som har mere end 45 års erfaring. Hovedansvarlig for designet på Stensballegaard er Rick Baril, som er vicepræsident og partner i Texas-firmaet.

Amerikansk banearkitekt i verdensklasse
I USA har von Hagge, Smelek and Baril designet nogle af de absolut bedste baner, hvorpå der årligt afvikles flere PGA-Championships. Bl.a. på Doral Golf and Country Club i Florida, hvor den ene af de fem forrygende 18-huls-baner er bedst kendt som “Blue Monster”, hvor Tiger Woods i 2007 vandt for tredje år i træk.

I USA står von Hagge Smelek and Baril også bag designet af La Costa Country Club (Californien), hvor World Match Play Championships blev afholdt i 2006, samt Bay Hill (Florida), som husede Mastercard Bay Hill Invitational 2006. Listen over disse enestående golfbaner i USA fortsætter, men arkitektfirmaet har ligeledes sat deres unikke præg på Europas bedste golfbaner.

 


Står bag Europas næstbedste bane
Von Hagge, Smelek and Baril har bl.a. designet Les Bordes (Paris), som, jf. Peugeot Golf Guide, blev vurderet som Europas anden bedste golfbane i 2005.

Ud over Les Bordes, udgør Le Kempferhof, Seignosse, Royal Mougins samt Le Golf National, suverænt Frankrigs bedste golfbaner – alle designet af von Hagge Smelek and Baril, med Rick Baril som hovedansvarlig arkitekt. Le Golf National husede Open de France 2006 og 2007.

Også i Italien har von Hagge, Smelek and Barils originale design af Circolo Golf Bogogno (Milano) og Is Arenas (Sardinien) været fundamentet bag banernes egenart – begge ratet højest i landet (jf. Peugeot Golf Guide). I Spanien har von Hagge, Smelek and Baril designet Emporda Golf Club (Barcelona), der betragtes som en af landets ypperligste baner.

Golfbaner til spillere på alle niveauer
Von Hagge, Smelek and Barils grundlæggende golffilosofi deler vægten i golfbanedesign ligeligt mellem det æstetiske og det taktiske aspekt. Von Hagge, Smelek and Baril deler golfspillere op i tre kategorier efter handicap (hcp), fra hcp 0-12, fra hcp 12-26 og fra hcp 26 og over. De benytter således en karakterskala til på hvert hul at ”tilgodese” spillere fra alle tre kategorier. Resultatet af deres golffilosofi bliver en æstetisk og taktisk mesterskabsbane, som tilgodeser alle golfspillere. Ud over denne grundlæggende tilgang, tager arkitektfirmaet i deres design naturligvis også højde for vind, skygger etc.

 

Doral Golf and Country Club, Florida, USA
Rick Baril
The Lakes Golf Club, North Carolina, USA
Royal Mougins, Frankrig
Cinnamon Hill, Jamaica
White Witch, Jamaica
Cinnamon Hill, Jamaica
Walden on Lake Conroe, Texas, USA
Crown Colony, Texas, USA
El Tigre, Mexico
White Witch, Jamaica
Circolo Golf Bogogno, Italien
Seignosse, Frankrig
Tres Vidas, Mexico
White Witch, Jamaica
El Tigre, Mexico
Les Bordes, Frankrig
Pelican Marsh, Florida, USA

Tidsbestilling