ÅBENT HUS - GOLFENS DAG
23.04.09
5 års ekstra levetid
Hvis du stadig har venner, bekendte, familie eller kollegaer, som endnu ikke har opdaget golfens glæder, så fortæl dem om Golfens Dag i Stensballegaard Golfklub og bliv den glade giver af fem års ekstra levetid.
En stor undersøgelse fra Karolinska Instituttet i Stockholm har vist, at golf er så gavnligt for helbredet, at det rent faktisk forlænger livet. Golfspillere lever i gennemsnit fem år længere end resten af befolkningen, så giv din omgangskreds mulighed for at tage første skridt mod en forlængelse af livet – og det på en sjov måde!
Åbent hus på Golfens Dag søndag 26. april, kl. 10-16
Stensballegaard Golfklub vil gerne denne dag byde alle interesserede til at opleve vores fantastiske nye anlæg samt klubhuset hvorfra der er en pragtfuld udsigt over banen, skovene og Horsens fjord.
Vi byder på mange forskellige gratis aktiviteter:
· Prøv vores spændende golfbane -> spil 9 huller (max hcp 48)
· Prøv vores Par 3 golfbane -> spil 6 huller (max hcp 99)
· Deltag i en putte konkurrence -> på vores store putting green
· Deltag i en long driving konkurrence -> på Danmarks højeste golfhul
· Deltag i lærerige golf clinic`s, -> med PGA Pro, Claus Valter
· Deltag i en banevandring -> vi glæder os til at fremvise banen
· Se vores maskinpark -> greenkeeperen viser frem
· Deltag i en lodtrækning om -> 3 mdr. gratis prøvemedlemskab
I Klubhusets restaurant er der mulighed for at købe øl, vand og sandwich, mens man kan nyde udsigten over banerne, og ikke mindst se den flotte restaurant.
Hjertelig velkommen, vi glæder os til at se jer.
Golfens Dag arrangeres af Dansk Golf Union i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, Foreningen Private Golfbaner og de danske golfklubber