Godkendelsen på plads
22.12.06
12. december godkendte Horsens Byråd som forventet lokalplanen for en golfbane på Stensballegaard, og 21. december ophævede Skov- og Naturstyrelsen så langt om længe indsigelsen mod ”Forslag til lokalplan 221 for en golfbane ved Stensballe”. Stensballegaard Golf har hermed den endelige tilladelse til at etablere golfbanen.
6 - 8. december færdiggjorde arkitekt Richard Baril fra arkitektfirmaet ’von Hagge, Smelek and Baril’ den såkaldte ’Staking-process’, hvor den endelige placering af tees, fairways og greens blev stedfæstet ude på arealet. Richard Baril var særdeles tilfreds med den endelige plan, som vi forventer at kunne vise her på hjemmesiden i begyndelsen af det nye år.
Stensballegaard Golf ønsker alle vore kommende medlemmer (pt. 434 senior-medlemmer samt 48 ungdoms-medlemmer) et rigtigt Godt Nytår.