På trods af vores brede fairways, er der desværre nogle spillere, som uheldigvis lander i roughen. Vores mål er, at man så vidt muligt skal kunne finde bolden i out roughen, især på de første meter, og det arbejder vi frem imod.
Vores Chefgreenkeeper Gunnar Eskesen har udarbejdet nedenstående notat, som belyser de udfordringer, som greenkeeperne har i relation til, at optimere spilleforholdene:
Roughen (Out rough) er de fleste steder kraftig, hvilket skyldes jorden under anlæggelsen er blevet flyttet rundt og ikke fundet sit naturlige leje på nuværende tidspunkt, hvilket også kan ses ved de bare jord arealer på fairway og rough.
Arealerne på fairway og semirough bearbejdes med vertidræn og topdresses og eftersås løbende. Dette er meget vejrafhængig fordi vi ikke kan vande alle disse arealer. Vand, næring og varme er grundlæggende for, at græsfrøet vil spire og gro.
Outroughens beskaffenhed er på nuværende tidspunkt påvirket af, at vi under anlæggelsen har gødet jorden optimalt og en del af den gødning ikke er opbrugt på nuværende tidspunkt. Årsagen til dette er, som før beskrevet, at jorden er flyttet rundt og næringsstoffer er frigivet, og dels at fairway og rougharearealer justeres løbende i øjeblikket, hvilket ses ved at outroughen er meget tynd, der hvor den har været plejet som semirough sidste vækstperiode.
Med hensyn til hvordan outroghen skal være af udsende er det et klart ønske fra arkitekten, at den skal fremstå som et bølgende hav at rødsvingel stande (Som den gør nu).
Med hensyn til at banen ser uplejet ud p.g.a. mængden af ukrudt, ja hvad er så ukrudt. Der er mange måder at se arealerne på, mængden af ukrudt bliver mindre og mindre år for år (Arealerne mellem E2-E7 og G1-G2 var hele sidste år overgroet med meler, i år er der ingen). En af fordelene ved, at græsset er i god vækst er, at det overtager arealerne fra uønskede planter. Når dette er sket begynder vores plan med ikke at gøde outrough at fungere, men græsset er nødt til at etableres før vi begynder at udsulte det.
Som det den senere tid har været tydeligt på de enkelte huller, har der været en ca. 2 m. bred bræmme langs outroughen, der har været mere grøn end resten af roughen. Dette skyldtes vi gøder roughen med en såmaskine og ikke en centrifugalspreder, hvilket vi gør, for at undgå der kommer næringsstoffer ud i outroughen.
Vi er nødsaget til at se hvad naturen bringer os af vækstbetingelser før vi drager nogen konklusion om hvilke tiltag vi bør tage.
Lige til sidst, fairway og rough er ret brede sammenlignet med Lyngbygård, som er banen der minder mest om vores. Vi har ca. 1/3 mere fairway og rough på 27 huller end de har, og til gengæld er deres out rough ofte ungt skovareal.
Venlig hilsen
Chefgreenkeeper
Gunnar Eskesen