Deutsch English

Invitation til mark-vandring

01.06.07

Anlægsfasen er indtil videre forløbet særdeles tilfredsstillende, ikke mindst fordi vejret i den grad har været med os. Resultat er, at næsten alt det grove jordarbejde på de første ni huller, Driving Range og på par-tre-banen er færdigt. Dvs. de tre store søer er udgravet og tees, fairways samt bunkere og greens er næsten alt sammen ’shapet’.

DanRegn er netop startet på at nedgrave vandingsanlægget. På de første to dage blev der ikke gravet mindre end 3 kilometer vandledning ned.

Den amerikanske banearkitekt, Rick Baril, vil igen være på Stensballegaard fra den 4. juni, hvor han først og fremmest skal godkende det arbejde som er foretaget siden han forlod Stensballegaard for en lille måned siden. Det forventes at være en formsag, idet Rick Baril har været i daglig kontakt med vores ’superintendent’, Jim Shirley (arkitektens forlængede arm).

Rick Baril vil sammen med Jim Shirley flere gange gå de næste ni huller minutiøst igennem. Derefter håndtegner Rick Baril hvorledes han har visualiseret hvert enkelt golfhul, og diskuterer slutteligt disse tegninger med ’shaperen’.

Rick Baril vil være på Stensballegaard i begyndelsen af juli, og her vil kommende medlemmer blive inviteret til en ”mark”-vandring. Invitationen hertil vil blive sendt pr. e-mail inden for et par uger.

Stensballegaard Golf arbejder fortsat på prospektet, som desværre er blevet forsinket pga. diverse uafklarede momsproblematikker. Prospektet skal godkendes af Finanstilsynet, hvorefter dette vil blive tilsendt alle kommende medlemmer, og dermed begynder selve aktietegningen. Vi forventer at kunne påbegynde denne aktietegningsperiode fra slutningen af august måned.

Apropos forsiden af Horsens Folkeblad den 31. maj 2007, vedr. museumsloven, så har museet indtil videre kostede Stensballegaard Golf ca. 200.000 kr. i direkte omkostninger, og yderligere mindst det dobbelte i afledte omkostninger.

 

Tidsbestilling