Deutsch English
Green 6 på Elbæk Sløjfen sommeren 2009
Green 6 på Elbæk Sløjfen sommeren 2009

Nyt fra greenkeeperne

14.03.10

Nu ser det endelig ud til, at foråret er ved at melde sin ankomst og efter en lang vinter, kan vi ikke tidlig nok komme ud på golfbanen og nyde foråret . Vi greenkeepere har det helt på samme måde, dog er vi nødsaget til at se på, hvor meget vinteren har ført med sig af skader inden græsset igen kan benyttes til golf.

Vinteren har været lang og kold, hvilket vores græs også har mærket med frossen jord, hvor overfladevand ikke kan komme væk og optøet sne der er blevet til is. Dette giver grobund for sneskimmel .

Sneskimmel er en svamp der trives i høj luftfugtighed og ved temperaturer omkring 0-3 graders varme. Svampen lever kun i levende græs, hvilket ses ved dens udbredelse i cirkler omkranset af et hvidligt næsten vatagtigt lag.Centret for angrebet er brunt og dødt. Svampen spredes ved færdsel i perioder hvor den er aktiv (hvid).

Frost i jorden gør at overfladevand ikke trænger væk og derfor bliver færdsel på udsatte arealer ødelæggende for græssets vækst gennem en lang periode hen over foråret.

Efter disse ikke så opløftende bemærkninger skal det nævnes at jordtemperaturen stiger hver eneste dag og sne og is er kraftig på retur. De våde arealer reduceres dag for dag og inden for kort tid, med lidt godt vejr og stigende temperaturer, er vores bane klar til at tage sæsonens udfordringer op.

Der vil i den første tid være en del greenkeeper aktivitet på banen, fordi vi også er kommet lidt sent i gang og håber på jeres forståelse med de gener vi vil medføre for spillet.

En dato for åbning af de forskellige baner og sløjfer kan vi ikke melde ud endnu, men vi opdaterer løbende her på hjemmesiden.

Chefgreenkeeper
Gunnar Eskesen

Tidsbestilling