Stor interesse for indendørscenter
Mange medlemmer af Stensballegaard Golf viste stor interesse for at benytte det nye indendørscenter, ved åbent hus arrangementet i lørdags. Forløbet frem til at banen åbner udendørs er lang, og vi er glade for, at medlemmerne af Stensballegaard Golf, nu kan mødes omkring golfaktiviteter.
Den generelle kommentar er, at alle kan få gavn af træningsfaciliteterne og fakta er, at der blev solgt sæsonkort til såvel spillere med meget lavt handicap som til nybegyndere og ungdomsspillere, så der bliver helt sikkert en god aktivitet i hallen hele vinteren.
Udstyret fra MD Golf blev flittigt brugt af såvel øvede som kommende golfere, på de 6 udslagssteder og på greenen. Claus Eliasen fra MD Golf var meget tilfreds med interessen for at få gode råd om udstyr. Vi tror på, at dette er begyndelsen på et godt samarbejde mellem MD Golf og Stensballegaard Golf, til gavn for vores medlemmer. Kontakt Claus Eliasen, hvis man ønsker rådgivning om køb af golfudstyr.
PGA Trænere på plads til indendørscentret
Vi har lavet aftale med PGA trænerne Jesper Nielsen og Karsten Maas for resten af vintersæsonen, og de vil tilbyde begyndertræning, ungdomstræning og enkelttimer. Se profil på de 2 PGA proer.
Medlemmer som ønsker at købe kort til træningscentret, og ikke-medlemmer som er interesseret i medlemsskab, kan henvende sig til Peter Bjerremand Jensen per mail eller i træningscentret (se tidspunkter under kontakt).