Golfmagasinet har netop udgivet et blad, hvor de kårer Europas og Danmarks bedste golfbaner.
Som nummer 1 i Europa er kåret Les Bordes i Frankrig.
Golfmagasinet har dog lavet en væsentlig fejl, som de beklager meget. Les Bordes, Europas bedste bane, var EJET af Marcel Bich og IKKE tegnet af ham. Arkitekten var Rick Baril fra arkitektfirmaet von Hagge, Smelek and Baril.
Rick Baril har tegnet vores bane. I 1986/87 under anlæggelsen af Les Bordes var Rick Baril`s højre hånd ”superintendent” Jim Shirley. Jim Shirley har boet på Stensballegaard fra april til oktober sidste år, som daglig tilsynsførende for Rick Baril.
Vi håber naturligvis, at vi får en von Hagge bane, der med tiden måske kan konkurrere med Les Bordes om førstepladsen.